Det Sidste Farvel
Det sidste farvel kan være svært. Her får du svar på hvad du kan gøre
Liv eller død?
Mange ejere af et familiedyr, vil opleve at skulle til dyrlægen for sidste gang med deres dyr, for at få det aflivet. Det er som oftest en tung beslutning at skulle tage afsked med et “familiemedlem” gennem mange år. Samtidig vil mange føle, at man sætter sig til herre over liv eller død, og de fleste af os vil vel derfor helst, at vi en morgen finder dyret død i sin kurv. Sådan går det imidlertid sjældent. Det er vigtigt at tænke på, om det er for dyrets eller vores egen skyld, at vi “lader” det leve.
Hvornår er tiden inde?
Det kan være uhyre svært at afgøre, hvornår det er tiden til at gå den sidste tur til dyrlægen. Hvis man er meget i tvivl, er man altid velkommen til at tale med dyrlægen om det. Han/hun kender ofte dyret og vil bedre objektivt og fagligt kunne vurdere, hvornår tiden er inde. Hvis appetitten og lysten til at gå tur forsvinder, kan det være tegn på, at en gammel eller meget syg hund er bedre tjent med at blive aflivet end skulle pines med sin sygdom i længere tid.
For et dyr, der har levet hele sit liv blandt mennesker, er det meget ydmygende, ja, endda flovt, hvis det ikke længere kan holde sig renlig, og det bør give anledning til alvorlige overvejelser med hensyn til dyrets livskvalitet. Netop ordet livskvalitet er faktisk beskrivende for de tanker, vi skal gøre os på familiedyrets vegne, uden dog at tillægge det menneskelige tanker af nogen art.
Er man i tvivl om dyrets velbefindende, bør man derfor altid tage dyrlægen med på råd.
Hvordan foretages aflivningen?
Selve aflivningen vil oftest foregå på den måde, at dyret får en beroligende indsprøjtning, som gør at den er fuldt bedøvet og ikke reagerer på sin omgivelser. Derfor vil dyret heller ikke mærke den sidste indsprøjtning, som gives direkte ind i blodet med en overdosis sovemedicin. Herved sover dyret stille ind i bevidstløshed og umiddelbart derefter i døden.
Holde i pote?
Skal man blive ved sin ven, til den er død? Det er selvfølgelig op til én selv, men hvis dyret føler sig lidt utryg uden sin ejer, bør man i det mindste blive til virkningen af den første sprøjte er indtrådt. Der er ikke tvivl om, at hunden ofte kan fornemme på sin ejer, at der er noget unormalt ved situationen, og da gør man ondt værre, hvis man går fra den med det samme.
Hvis man ikke ønsker at være med til aflivningen, så vil vi selvfølgelig være der for dit kæledyr og give det et kærligt farvel.
Hvad sker der bagefter?
Hvis man har mulighed for det og synes om det, er det helt lovligt at begrave sit familiedyr i sin egen have. Der skal være mindst 60 cm jord over dyret for at forhindre andre dyr i at finde det. Den anden mulighed er at lade dyrlægen beholde dyret for at for at bringe det til forbrænding. Endvidere er der mulighed for at få familiedyr kremeret og få udleveret en urne. Vi kan sørge for alt det praktiske vedr. dette.