Dyrlægens info

Her kan du finde vigtige informationer. Siden vil løbende blive opdateret med relevante artikler fra dyrlægen her på klinikken.

Rejse med kæledyr

Når du skal have din hund eller kat med til udlandet, er det vores anbefaling, at man sætter sig ind i den gyldige lovgivning på området.

Alle hunde og katte skal have følgende når du rejser indenfor EU:

  • ID mærkning med mikrochip (eller læselig øretatovering hvis den er foretaget før 3. juli 2011)
  • Dokumentation for lovpligtig rabies vaccination
  • EU pas

Sverige og Norge har yderligere regler.

Rejser du til Sverige, skal du melde din ankomst til Sveriges Toldvæsen.

Går turen til Norge, skal hunden være dækket ind af en ormebehandlig mod rævens dværgbændelorm. Tabletten skal indgives af dyrlægen mindst 24 timer og max 120 inden indrejse i landet.  Det skal registres i hundens EU pas, at ormekuren er indgivet.

Vi anbefaler at man sætter sig ind i de enkelte landes gyldige lovgivning, samt Danmarks indrejse lovgivning inden man tager af sted. Dette kan man læse yderligere om på fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk under fanen dyr – rejse med kæledyr.

Katte-leukæmi (FeLV) hos udekatte i Esbjerg

Katte kan (modsat mennesker) blive smittet med Leukæmi (= ”blodkræft”) i en virusform.

Der går typisk 2-3 mdr. fra katten er blevet smittet og til at den bliver så syg, at ejeren lægger mærke til det, ( – men i enkelte tilfælde kan der gå op til flere år).

Hidtil har det været en sygdom, som vi i vores område (Esbjerg og omegn), nærmest kun har set på katterier, hvor mange katte opdrættes og lever tæt sammen.

I de seneste måneder, har vi imidlertid set et par eksempler på sygdommen (i Esbjerg) hos helt ”almidelige” katte, der kommer udenfor.

Der er mulighed for at teste katten med en simpel blodprøve, udtaget på klinikken. Svaret foreligger indefor 10 min.

Endvidere er der mulighed for (forebyggende) at vaccinere imod sygdommen vha. to vaccinationer med ca. fire ugers interval.

Vores nyeste anbefalinger til udekattene i Esbjerg er derfor, at de bliver testet og vaccineret for denne dødelige sygdom.

Sygdommen smitter via direkte kontakt ( f.eks. spyt (gensidig slikning), tårevæske, næsesekret, afføring, urin, blod, modermælk og kan under drægtigheden smitte fra moderen og til de ufødte killinger).

Stressede dyr (f.eks. i forbindelse med flytning, udstilling mv.) vil være mere modtagelige, da immunsystemet nedsættes ved stress.

Symptomerne er mange og uspecifikke, da hele immunforsvaret rammes. Man kan f.eks. se gentagne tilfælde af: diarré og/eller opkastning og/eller forstoppelse, hævede lymfeknuder, betændelse i munden, øjenbetændelse, hoste/lungebetændelse, blærebetændelse, dårligt helende sår, cancer, mat og strittende pels, træthed, blodmangel, gulsot, problemer i lever og nyrer mm.

Der findes desværre ingen behandling for sygdommen. De fleste katte vil blive aflivet, så snart diagnosen er stillet – alternativt kan de leve som indekatte uden nogen som helst kontakt til andre katte.

Pleje af drægtige og nyfødte hunde

I gennemsnit er tæven drægtig i 63 dage. Talt fra første parring.

Et par uger inde i forløbet kan man typisk se en ændring i opførsel. Tæven bliver roligere og legelysten nedsættes. Ædelysten stiger i løbet af drægtigheden. Der kan dog forekomme perioder med kvalme. Vægtøgningen for hele drægtigheden ligger på 15-25%, dette er selvfølgelig afhængigt af kuldets størrelse, race og tævens almene tilstand. Vær påpasselig med foder, underernæring og overvægt skal undgås. De første 6 uger af drægtigheden holdes tæven på hendes normale fuldfoder. Derefter skal hun have hvalpefoder, det er beregnet til reproduktion og vækst. Selvom tæven er af stor race, skal det være et hvalpefoder til racer under 25 kg.

Selve fødselsforløbet

Fødselsforløbet er delt ind i tre stadier

Opblokningsfasen laver en langsom udvidelse af livmoderhalsen og varer gennemsnitlig mellem 6-12 timer. Det er helt normalt at tæven i denne fase er uden appetit, urolig og muligvis kaster op.

Uddrivningsfasen begynder med at veerne bliver kraftigere og mere regelmæssige, da den første hvalp glider ind i livmoderhalsen. Nu vil de egentlige presseveer starte og den første hvalp fødes indenfor en time. Når hvalpen er født vil tæven normalt bide fosterhinden og navlestrengen over. Hvalpens vejrtrækning stimuleres af, at tæven slikker den. Hvis tæven ikke selv gør dette indenfor et minut, kan det være nødvendigt at man træder til og hjælper med overrivning af fosterhinden og stimulere hvalpens vejrtrækning ved at tørre den af. Hvis det bløder fra navlestrengen, kan man binde en bomuldssnor om. Tæven hviler mellem hver fødsel og der kan godt gå op til 3 timer imellem fødslerne.

I den afsluttende fase trækker livmoderen sig sammen og fødslen er overstået. Husk at tælle at der er lige mange moderkager som der er hvalpe.

Efter fødslen

Det er vigtigt at hvalpene hurtigt kommer i gang med at die. Råmælken som de får fra tæven er meget gavnlig for hvalpene. Mælken indeholder antistoffer, der skal støtte hvalpene, til deres immunforsvar selv tager over ved fire ugers alderen. Hvalpe der ikke får antistoffer er mere udsatte for sygdomme og død.

For at sikre at hvalpene får nok mælk bør de vejes dagligt. En simpel huskeregel er at hvalpene skal tage 2-4g/dag/kg anslået voksenvægt. Er kuldet uroligt kan det være et tegn på for lidt mælk eller at det er for koldt. Den første uge efter fødslen skal omgivelserne være ca. 30°. Sænkes med 3° om ugen til hvalpene er fire uger, hvor de nu har samme temperatur som tæven. Omgivelserne kan nu sættes ned til 21°. De er nu også gamle nok til at få tilbudt opblødet hvalpefoder.

 

Vær opmærksom på komplikationer!

Søg dyrlæge hvis:

  • Der kommer grønt eller ildelugtende udlåd fra tævens skede.
  • Tæven bliver nedstemt, får feber eller bliver svag.
  • Der går mere end tre timer og den næste hvalp ikke er kommet.(svage veer)
  • Kraftige konstante veer i over 30 min uden fødsel.
  • Fødslen ikke er startet inden for 24-36 timer efter tævens temperatur er faldet 1 grad.
  • Drægtigheden varer længere end 65-70 dage fra sidste parring.
  • Hvalpene ikke dier

 

Husk:

  • Hvalpene må forlade tæven og komme i nyt hjem når de er 8 uger gamle.
  • Hvalpene skal id mærkes inden de er 8 uger. Dette sker ved dyrlægen chip mærker dem og registrerer dem i det danske hunderegister. Det anbefales at de også vaccineres første gang i samme omgang.
  • Dyrlægen udskriver recepten på ormekur. Dette er nødvendigt da hvalpe får orm fra tæven gennem modermælken

 

Adfærds problemer ved indekatte

Alt for mange indekatte keder sig i hjemmet. De bliver inaktive som følge af understimulering fra ejeren, samt kattens omgivelser. Dette fører til at mange katteejere kontakter dyrlægen med problemer hos katten som overvægt, aggression, urenlighed, kradsemarkering på uhensigtsmæssige steder og hypersoignering. Det er vigtigt at få fastslået om adfærden blot er uacceptabel for ejeren, men er normaladfærd for katten, eller om det er uacceptabel/unormal adfærd for både ejer og kat. Katten skal først undersøges ved dyrlægen for at sikre, at der ikke er tale om at sygdom er grunden for problemet.

Aggression

Aggression er den respons der kommer til udtryk på baggrund af en følelsesmæssig tilstand.

Der er flere forhold der skal tages hensyn til da aggression kan deles op i flere former. Vi vil her uddybe 3:

Kæleaggression

Denne type for aggression er meget svær for nogle katteejere at forstå. Den opstår jo i en kælesession med katten og pludselig bider den fra sig. Katten har formentligt allerede udvist tegn på utryghed eller stress inden, og udviser afstands skabende adfærd som udvidede pupiller, tilbagelagte ører og pisken med halen. Det er dog ikke alle katteejere der når at opfange disse signaler. Men i forskel til mennesker nyder katte højfrekvente interaktioner med lav intensitet. Katte accepterer også hellere at de kæles i hovedregionen, da det er her de naturligt deler feromoner med andre, for at opbygge en fælles duft. Katten kan føle sig meget sårbar og eksponeret når den bliver strøget på hele kroppen og specielt på bugen.

Legeaggression

Killinger udvikler deres leg omkring 5-6 ugers alderen. De er her i stand til at klatre, springe og har en god koordinering mellem poter og mund. Det er i denne tid de træner deres færdigheder til jagt gennem leg og fra moderdyret der bringer byttedyr med hjem.

Indekatte har stadig deres intakte byttedrift i dem og da der er tale om en drift, er det ikke noget man kan avle sig ud af. I modsætning til udekatte, har indekatte ikke mulighed for at udføre hele jagtadfærden. Det er ikke nødvendigt at fange et byttedyr for at overleve og den behøver heller ikke at afpatruljere sit territorium. Maden bliver jo serveret i en skål derhjemme. Driften vil derfor kanaliseres over på andre objekter, såsom ejers hænder og fødder. Katteejere kan også misforstå denne adfærd og tro at katten er aggressiv eller hævngerrig når den sniger sig ind på dem og bider i deres fødder. Men det har intet med aggression eller hævn at gøre. Hævn er et menneskeligt begreb og eksisterer ikke for katten. Der er her tale om et instinkt, der tidligere har sørget for kattens overlevelse. Det skal derfor kaldes omdirigeret jagtadfærd når der er tale om situationer der forekommer med indekatte.

Ejere skal derfor sørge for at lege ”jagtlege” med deres katte, så de kan få forløsning for deres instinkt, på hensigtsmæssige objekter. Det kunne være ”fiskestangslegetøj” eller andet let bevægeligt legetøj der gør det muligt at udøve normale jagtbevægelser, som poteslag der bruges til at udmatte byttet. Dette er også med til at båndet mellem ejer og kat bliver stærkere.

Det er derfor også vigtigt at lære katten så tidligt som muligt at hænder og fødder ikke er i orden at lege med. Selvom det er fristende for killing ejere at lege med hænderne, skal de lade være, da killingen fortsat vil associere dette med et acceptabelt ”bytte” som voksen kat.

Omdirigeret aggression

Omdirigeret aggression er et typisk problem for indekatte. Det bunder i frustration eller frygt. En typisk situation ville være en indekat, der kan se en anden kat uden for vinduet. Indekatten har en høj motivation for at jage katten bort, men da vinduet er imellem dem, har indekatten ingen mulighed har for få afløb for dette, på den egentlige stimulus. Den fokuserer derefter alt det indestængte frustration mod det nærmeste omkring sig, det kan være ejeren det går ud over og skal tage imod bid og slag der egentligt var tiltænkt katten udenfor vinduet. I sådan en situation har katten indlært en måde til at få afløb for frustrationen. Er der tale om frygt vil katten konsekvent flygte eller gå til angreb på det eller den, katten har forbundet med frygten.

Det er vigtigt at ejere giver katten plads og tid til at ”falde ned” når den er frustreret, for at undgå angreb. Det kan godt tage lang tid og det kan være svært at lokalisere årsagen, da den udløsende årsag godt kan være forgået tidligere på dagen. Man skal ikke opsøge katten, stirre på den eller på anden måde opføre sig truende. Man kan i stedet prøve at aflede katten ved at opfordre til leg eller give godbidder, derved forbindes mennesket med noget godt.

Kradsemarkering på uhensigtsmæssige steder

Det er helt naturligt adfærd for katten at hvæsse klør. Katten gør det for at fjerne løse og gamle klostykker, for at strække sig og for at afsætte duft fra kirtlerne på trædepuderne. Det er dog ikke alle indekatte der kun bruger dyrt indkøbte kradsetræer til dette. Møbler, vægge og døre kan blive ødelagt i hjemmet. Ejeren kan se dette som en destruktiv kat, men det kan være i frustration og som markering af territorium at katten vælger at kradse uhensigtsmæssige steder.

Det gælder her for katteejeren at gøre kradsetræet attraktivt og de andre steder uattraktive. Afstraffelse af katten kan føre til yderligere frustration og lede til at katten begynder at kradse på andre uhensigtsmæssige steder.  Nogle katte er meget glade for catnip og baldriandråber, disse kan bruges for at gøre de acceptable kradsemiljøer mere indbydende og rose katten når den benytter kradsetræet. Man kan også bruge Feliscratch by Feliway direkte på kradsetræet.

For at gøre det uattraktivt at kradse andre steder, skal ejeren starte med at vaske områderne ned, for at fjerne så meget af den afsatte duft derefter kan Feliway classic sprayes på de uhensigtsmæssige steder. Det bedste ville være at finde frem til årsagen, hvis det er frustrationsbundet, og fjerne dette problem.

Hypersoignering

Katte bruger 30-50 % af deres vågne liv på at soignere sig. Adfærden er derfor en meget vigtig del af kattes liv. Katte soignerer sig for at holde hud og pels fri for løse hår, snavs og ektoparasitter.  Det er samtidigt beroligende for katten at soignere sig, da det udløser endorfiner. En sund soigneringsadfærd er derfor også velkommen. Men det kan også tage overhånd. Katten kan bruge det som en overspringshandling, hvis den er frustreret/angst/stresset kan den gøre det for at blive beroliget. Varigt kan dette føre til hypersoignering.

Det er derfor vigtigt, at ejeren af katten forsøger at finde frem til de stressfaktorer der udløser adfærden og fjerner disse. Hypersoignering er en tvangshandling og kan kræve psykofarmaka, for at give eventuelle sår tid til at hele.

Stimulering af indekatte

Det er vigtigt at stimulere indekatte. De har samme drifter som udekatte, men kommer ofte til at kede sig hurtigt i hjemmet. Den opbyggede energi omsættes til frustration og kan føre til de overnævnte problemer. Det er vigtigt både set ud fra deres behov og fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Den overvægtige kat vil få en bedre livskvalitet og velvære gennem leg, motion og korrekt foder. Den aggressive/ængstelige/frustrerede kat har også brug for stimulering og aktivering gennem leg og udfordringer, det er med til at aflede katten fra frustrationer og opbygge tillid. Man kan også klikkertræne katte. Klikkeren kan være et vældigt nyttigt redskab da det bruges som belønning og kobles til ros og godbidder for ønsket adfærd, altså en positiv forstærkning. Den letteste måde at ændre kattens kedsommelige liv er ved at indføre noget nyt i dens hverdag. Regelmæssig brug af klikkeren er med til at stimulere katten både mentalt og fysisk og er derfor god til at få udløst de psykiske spændinger. Forholdet mellem katten og ejeren bliver også tættere gennem den gensidige kontakt og øget velvære. Formålet med klikkertræning er at skabe ny adfærd – ikke at kontrollere uønsket adfærd.

Hjemmet kan også indrettes for at give katten mere plads og udforskningsmuligheder. Her skal der tænkes kubikmeter frem for kvadratmeter. Der kan sættes hylder og udkigsposter op, her kan katten så ligge og føle sig tryg ved at den kan holde øje med det hele og dette øger dens fornemmelse af territoriet.

Frem for alt er forebyggelse af problemer bedre end at skulle helbrede.